Tilde Louise Carlsen, født 1954, er autodidakt billedkunstner

 

Datter af filminstruktør Henning Carlsen og livskunstner Hjørdis Carlsen. Oprindelig uddannet typograf og grafisk designer fra Den Grafiske Højskole.

Tilde har lært maleri hos akvarelprofessor Arne Isacsson, Anders Wallin og Lars Holm i Sverige og Kirsten Dufour i Danmark og England, samt på Royal Drawing School.

Arbejdede tidligere indenfor kommunikation, illustration og kunstneriske projekter for offentlige og private virksomheder i firmaet Tildesign. Nu underviser i akvarel og meditation på kurser i Spanien, Frankrig og Danmark. Tilde brænder for at få akvarellen anerkendt som selvstændigt kunstnerisk medie og for en ny verdensorden baseret på medmenneskelighed og balance med naturen.

Tilde Louise Carlsen er medlem af Nordisk Akvarelselskab, Visuelt Forum i Dansk Journalist Forbund, Fyns Grafiske Værksted i Odense og Verdenssamfundet for kristen meditation (WCCM).

Tager gerne imod virksomhedsbesøg, undervisningsopgaver og bestillinger på udstillinger eller malerier.

 tildecarlsen@gmail.com    telefon +45 41 11 56 67